MORGEN

Jeg stod op klokken lidt i syv, og du blev liggende, og jeg cyklede til bagereren, købte brød og mælk og kom hjem og smurte madpakkerne og gav børnene cornflakes.
Det er værst når jeg fløjter. Mine læber smerter. Hele natten lå de mellem dine ben og bagefter under din hånd. Du forsøgte at kvæle mig, under gensidig aftale og gispen, for jeg vil, at du ved, du må slå mig ihjel, hvis du ønsker det.

Nu er du oppe og gående og smiler dig vej gennem morgenen, og udenfor er der flyttet mejser ind i kassen, den øverst i birketræet. Jeg elsker birketræer. Da jeg var barn, plejede jeg at trække barken af i store flager og skrive breve på dem, fordi en eller anden engang havde fortalt mig, at det blev brugt til papir blandt indianere. Jeg husker ikke længere hvad jeg skrev på brevene, kun lyden af barkstykket, der langsomt og sejt gled af træet, og som rullede sig sammen i min hånd, undvigende skriften.

Igår var det søndag og jeg gravede tv-kablet 40 centimeter ned, og lagde bjælker omkring huset for at holde på jorden. Jeg ved ikke om det virker.Men det kan ikke skade at prøve. Vinduerne skaller af, fyret har snart slupret al olien i sig, men det er forår og solskins vejr, og mejserne hakker løs på indgangspartiet, mens de gemmer sig for skaderne.
Jeg vil skyde skaderne. Jeg vil købe et luftgevær og skyde dem alle sammen, en for en, så de ikke længere kan genere de små fugle. Skader er nogen bæster. Sådan nogen skolegårds terrorister fra niende klasse, der banker de små børn og giver dem buksevand og smider deres madpakker ud af vinduerne.
Skaderne skal dø, og det kan ikke gå hurtigt nok. Med et luftgevær kunne jeg sidde i haven i hjørnet, og skyde ind mod huset. Sidde helt stille og plaffe bæsterne ned, når de spankulerede hen over plænen, med deres små irriterende arrogante hop.
Bagefter vil jeg begrave dem, under stor undren og ceromoniel. Børnene kan lave kors, og således vil vi advare andre skader om ikke at komme her forbi, med en kirkegård, et dachau over nazifuglen, og under det hele tv-kablet, der transmitterer hysteriske signaler konstant, lige hen til mit tvs sovende skærm.

No Trespassing, warning, adgang forbudt. Mellem mine læber.
Læs dem.